SPBT forside

SOR selskabet for oral rehabilitering (tidligere SPBT)

 

 

SOR er Danmarks ældste private tandlægeselskab, som fokuserer på oral rehabilitering, herunder protetik i bredeste forstand fra implantater til helproteser, bidfunktion og -fysiologi samt materialekendskab fra voks over plast til titanium og zirkonium, CAD-CAM samt alle andre odontologiske aspekter af dette store og interessante emne.

 

Navnet på foreningen var indtil 2016 SPBT, men som en del af vores løbende modernisering er navnet nu ændret til SOR.

 

SOR har for indeværende små hundrede medlemmer og arrangerer 4 årlige aftenmøder af et par timers varighed i Tandlægeforeningens store sal.

 

Hvert møde forudgås af en hyggelig fællesspisning normalt med start 17.30.

 

Møderne afsluttes med et kursusbevis og tæller naturligvis med i din efteruddannelse.

 

Det er SORs princip så vidt muligt at holde os fri af dentalbranchens kommercielle spillere.

 

På trods af dette er det lykkedes bestyrelsen at holde kontingentet nede på et ufatteligt lavt niveau, kr. 750,- årligt.

Og jo flere medlemmer, jo bedre økonomi og jo bedre tilbud, så hjælp dig selv, spred rygtet og rekrutter nye medlemmer.

Specielt som ung og nyuddannet har du gennem SOR alle tiders mulighed for at knytte kontakt til landets ypperste klinikere.